Skulptur

Grundlæggende idé
En individuel person (eller en talsmand for en gruppe) skaber skulpturelle scener ved at bruge mennesker i lokalet som byggeklodser. De mennesker, der involveres i skulpturerne kan evt. improvisere hvordan skulpturen kommer fra en scene (udgangspunktet/problemet) til en anden scene (afslutningen/løsningen).
 
Opgave
  • Underviser indkredser kort en faglig teori, proces eller udfordring.
  • Underviser beder om at få en frivillig elev (billedhugger/skulptør).

Skulptur

  • Skulptøren begynder at skabe en skulptur ved at bruge elever i lokalet.
    (Skulpturen kan fx være en scene, en maskine, en abstrakt følelse mv.).
  • Skulptøren kan anmode om at byggeklodserne indarbejder bevægelser/lyde.
  • Skulptøren retter skulpturen til indtil den repræsenterer udgangspunktet.

Evt.: transformation

  • Hvis opgaven består i at løse et problem/vise en proces laver skulptøren endnu en skulptur i den anden side af rummet
  • Denne skulptur repræsenterer transformationen/det ønskede resultat.
  • Når skulptøren er tilfreds med transformations-skulpturen opløses denne. 
  • Herefter genskabes den første skulpturelle scene  (udgangspunket).
  • Skulpturen bevæger sig på tværs af rummet og ændrer sig til den nye skulptur
  • Skulptøren kan give eleverne ideer til transformationsprocessen.
  • Eleverne kan også selv improvisere sig over i den nye skulptur

Evaluering

  • Skulptør og deltagere beretter, hvad de har observeret og oplevet i aktiviteten.
  • Underviser udreder midforståelser og udbygger med relevant faglig viden.

Kilde/oprindelse
Aktiviteten er udviklet af Leif Hansen.

Hansen, Leif (2009): Sculpted Playformation, www.sparkinteraction.com.
InnoLab - udvikles af VIA Center for Undervisningsmidler - støttes af Fonden for Entreprenørskab og Tips og Lottomidlerne