Begreb
Iværksætteri hentyder til det at være foretagsom og virkelysten, udvise initiativ og sætte nye aktiviteter i gang, dvs. føre ideer og ønsker ud i livet. Ordet ”iværksætter” forbindes ofte med personer, der etablerer deres egen produktionsvirksomhed (”entreprenørskab”), men her skal ordet forstås langt bredere. Det indbefatter folk, der går ind i politik, bliver frivillig i Amnesty International, deltager i bestyrelsesarbejdet i den lokale børnehave eller lønmodtagere, der sætter i værk i en etableret virksomhed (”intraprenørskab”).
Læs mere.
Begrundelse
Hvis Danmark skal klare sig i den globale konkurrence, er det afgørende at vore unge kan konkurrere på evnen til at iværksætte nye ideer og produkter. Når elever får lov til at virkeliggøre egne løsninger i forhold til faglige udfordringer, kan man desuden forvente, at de opnår ejerskab, engagement og har lettere ved at huske stoffet.
Opgaver
Når elever skal udvikle deres iværksætterkompetencer, er det afgørende, at de får mulighed for at planlægge gennemførelsen af ideer, formidle ideer og produkter til andre samt realisere (eller alternativt simulere) ideerne i en praktisk virkelighed. Gerne med udgangspunkt i ideer som eleverne selv har udtænkt. Læs mere.
Aktiviteter
Du kan organisere udviklingen af elevernes iværksætterkompetencer på forskellige måder. Fx med udgangspunkt i læringsaktiviteter som: Virksom, Ideskrivning, 5 gange H (= planlægning), Snebold, Problemkort (= formidling) og Reality tjek (= realisering). Se oversigt over de forskellige aktiviteter her.