"Bytte" - William Johannesen, Grenå (fi, da)

Bytte har jeg brugt med held i både dansk og filosofi. I filosofi altid efter en plenumdiskussion over et emne. I dansk i forbindelse med lektie og efter en film (der omhandlede kulturmøder/sammenstød). I filosofi er teksterne ofte så svære at eleverne har svært ved at finde pointer. Men jeg bruger så en redigeret udgave.

Jeg beder dem skrive et spørgsmål til den læste lektie. Et de ikke kan svare på. Så bytter de! Får tid til at besvare spørgsmålet, og så bytter de igen (de må ikke få eget spørgsmål eller svar) I denne omgang skal de forholde sig til spørgsmål og svar. Det er nu deres!

Dette svar kan de ikke nødvendigvis lige gennemskue om er rigtigt eller forkert. De må altså selv besvare, men er nu hjulpet af et tidligere svar. Baggrunden for at jeg kalder spørgsmål-svar for deres er for at sikre at de forholder sig til spørgsmål + svar. De kan altså ikke gemme sig bag den den forrige elevs svar.

Når vi taler om dem, skal de altså argumentere for eller imod det svar (lave nyt svar) de har fået (de har også her tid til at forberede sig). Der gives ikke point til kortene i denne version af version af ”Bytte”.

Positivt: alle typer af spørgsmål!, anderledes gennemgang af teksten hvor jeg finder ud af hvor skoen trykker. negativt: de usikre elever har svært ved at finde spørgsmål de vil stå ved (det samme problem kan opså i den traditionelle udgave af bytte bytte, men i den udgave er det jo kun de vigtigste særninger som diskuteres)

Fup har jeg ikke brugt. Umiddelbart virker den mere hensigtsmæssig ved forklarings- og ikke fortolkningsprægede problemer.