(4) Metode
4.1 Udvikling
Arbejdet med at udvikle konkrete fagopgaver og indarbejde dem i konkrete læringskoncepter (Frame Games) er i projektet foregået via Design Based Research (DBA), som er en forholdsvis ny metodologi, der er kendetegnet ved at uddannelsesforskere/ konsulenter og undervisere designer læringsaktiviteter, som løbende afprøves og testes i naturlige komplekse læringskontekster.
Processen i Design Based Research påbegyndes ved at karakterisere læringskonteksten i al sin summende, blomstrende og rodede kompleksitet. Herefter udvikler læringskonsulent, underviser mv. et tentativt læringsdesign på baggrund af teoretiske antagelser og indsigt i læringskonteksten. Der gennemføres herefter en række trinvise, fleksible test og designrevisioner, således at det udviklede læringsdesign i sidste ende former sig efter pragmatiske hensyn til, hvad der reelt viser sig at kunne lade sig gøre.
I projektet er ovennævnte udviklingstrin primært foregået via:
- udviklingsdiskussioner mellem undervisere, læringskonsulenter og forskere
- praksiserfaringer fra workshops med undervisere der afprøver og kommenterer læringskoncepter
- spørgeskemasvar fra elever og undervisere vedrørende læringsværdi, krav til anvendelighed mv.
- observationer af praktiske undervisningssituationer
Det er i den sammenhæng afgørende, at udviklingsgruppen forholder sig refleksivt til alle relevante overvejelser, erfaringer, valg fra både undervisere, konsulenter, forskere og elever. Inden for DBR er eleverne fx ikke kun testpersoner, der skal udsættes for bestemte forsøg, men i ligeså høj grad deltagere som bringer brugerorienterede ekspertise ind i produktionen af læringskonceptet.
De trinvise forsøg og justeringer, som følger fra udviklingsprocessen, kan ifølge DBR spille en rolle i stil med systematiske variationer i et eksperiment (Cobb, diSessa, Lehrer & Schauble: 2003). Ved systematisk at justere og teste forskellige aspekter af det designede materiale kan hver justering fungere som et slags eksperiment, der gør det muligt at afdække og undersøge teoretiske sammenhænge i komplekse læringskontekster (Brown:1992).[1]
[1] Validering af et konkret læringsdesign har således ikke bare til formål at vise værdien heraf i konkrete situationer. Formålet er endvidere at generere og fremme evidensbaserede teoretiske konstruktioner, som overskrider de specifikke erfaringer fra den kontekst, hvor de blev genereret, udvalgt eller raffineret og på den måde adressere og udvikle vigtig teoretiske viden indenfor området. Forskeren må med andre ord bestræbe sig på at vise, at resultaterne fra den konkrete kontekst kan anvendes i andre sammenhænge uden at sterilisere naturlige kontekster for alle forvirrende variable. Målet er at udvikle fleksible teorier, der forbliver brugbare også for andre selv, når de anvendes på nye lokale kontekster (Barab & Squire: 2004). I den sammenhæng er det vigtigt, at forskeren er opmærksom på begrænsningerne i deres opdagelser og klar i beskrivelsen heraf. Det er forskerens ansvar at trække på metodologisk praksis i overensstemmelse med andre kvalitative metoder
